Fejlkonstruktion i fiskespærre

Av
Artikkelen er over 2 år gammel
DEL

LeserbrevMandag blev fiskespærren i Driva indviet. 60 mio kr er brugt til en entreprenør, der har ingeniører, som har haft svært ved at beregne en konstruktion, der tager højde for vandstand, vandtryk og -hastighed. Og et projekt, der måske ikke har taget erfaringer nok ind om laksens liv og vandring.

Jeg har set laks springe 4 meter lodret op for derefter at lande i faldet og svømme den sidste meter, næsten lodret op gennem faldet.

Det er det Laks kan!

Og jeg er sikker på, at konstruktionen af fiskespærren, som jeg har set den, ikke kan holde laksen tilbage. Jeg er sikker på, at laksen let kan passere ved +400 m3/sek.

Og det er ligemeget, om risten er helt ren for mos og skidt eller ej! Det er konstruktionen, der er forkert.

Vandet løber, ved den høje vandstand med et tryk og en hastighed, der driver det hen over risten - uanset mosser og grene. Og laksen kan derfor springe op og få fat i det blanke vand og svømme ind over risten. Og videre op mod dens gydepladser.

Jeg håber ikke, det bliver de norske statsborgere, der skal finansiere den misére. Udbedringen af fejlkonstruktionen må ligge hos entreprenøren.

Når det er sagt, så er spærren og lakseprojektet jo kommet for at blive. Beslutningen om at behandle Driva er taget og sat igang. Det bliver nu forsinket minimum et år, da vilde genuine drivalaks allerede har forceret fiskespærren.

Jeg vil derfor opfordre alle til at samarbejde med gensidig respekt. Skal det lykkedes med projektet, gøres det bedst i fællesskab - til Drivalaksen og alles bedste.

Jeg vil stærkt anbefale Miljødirektoratet, at kommunikere meget mere, åbent og meget bedre omkring projektet, samt hele vejen igennem - frem mod år 2030/31 - at inddrage de lokale beboere, sportsfiskere og elveiere meget bedre i projektet.

Og så skal man udvise respekt for den erfaring, der ligger hos de lokale og også den usikkerhed og utryghed, der typisk opstår omkring sådanne projekter. Eksempelvis skal man fra Miljødirektoratet ikke fortsat arrogant påstå, at drivalaksen er i tilbagegang. Bestanden er bestemt ikke så stor, som den ville være uden gyrodactylus salaris. Men det er helt eklatant, at der siden katastrofen i 1977, hvor elven blev inficeret med parasitten, og den voldsomme tilbagegang i laksebestanden op gennem 80’erne og frem til i dag, er sket en meget større overlevelse af den vilde, genuine drivalaks, der smoltificerer, udvandrer (godt nok tidligere end før G.S. - i snit 2,3 år i dag mod 3,7 år før 1977) og kommer tilbage som store, stærke drivalaks.

Driva er dog fortsat inficeret, og vi må alle erkende, det udgør en trussel mod andre, vilde og genuine laksestammer. Den trussel lykkedes vi forhåbentlig med at få fjernet.

Alt det bedste til den vilde Laks, Sunndalen, Driva og alle de gode folk i dalen.

Ole Wisler, dansk gæst i jeres smukke dal og laksefisker igennem mere end 20 år i Driva - og de næste 20 år også.

Skriv ditt leserbrev her «

DELTA I DEBATTEN! Vi oppfordrer leserne til å bidra med sine meninger, både på nett og i papir

Artikkeltags